Lindvallen/Högfjället er en del af det store Sälen i Sverige. Lindvallen/Högfjället er et stort moderne skianlæg af høj standard, og med godt og varierende skiløb på hele 56 pister alpinpister. Og så har man intet mindre end nordens største børne- og begynderområde med 15 pister og 13 børnelifte.
Skiløbet og -området
Lindvallen/Hogfjället tilbyder skiløb og pister i alle sværhedsgrader på ikke mindre 56 pister. De er fordelt på 56 pister, der betjenes af i alt 41 lifte med en kapacitet på hele 42.000 skiløbere pr. time.
Du finder de brede og velpræparede pister som er så velegnet til at øve sine sving på carvingskiene. Sjovt kan man bestemt også have det på de blå pister og den brede Gustavsbakken ved Gustavstorget. Men for de øvede skiløbere, så er de i 11 røde og 3 sorte pister bestemt også en udfordring, som kan give sned på panden og syre i benene.
34 piste er forsynet med snekanoner og 17 pister er belyste visse af ugens aftener.
I Lindvallen/Högfjället findes også en herlig park for snowboardere samt 2 offpiste områder for dem, der er til det.
Lindvallen/Högfjället byder på 4 skiudlejninger og skiskoler ved hhv. “Snötorget”, “Gustavtorget”, “Sälfjällstorget” og ved “Sälens Hogfjällshotell”.
Mellem Snötorget og Gustavstorget ligger Skandinaviens største område for børn og begyndere. Udover lette pister og tallerkenlifte findes rullebånd, liftkarruseller og rigtig sjove slalombaner til de allermindste.
For langrendsløberne tilbydes præparerede spor på mellem 3 og 10 km. Lysløjper på 3 og 4 km. På toppen af fjeldet findes 200 km. afmærkede løjper.
Byen
Der er ca. 7 km til Sälen by, men der er såmænd ingen grund til at tage ud af området. For du har alt hvad du har brug for her – dagligvareforretninger, resturanter og cafeer, og så har du masser af spændende muligheder i din ”fritid” – billard, bowling, pool, bordtennis. Og husk lige på, at du finder fjeldets eneste ski-in McDonalds her. Dine børn vil elske dig for det…
|