Skisportstedet Laax består af byerne Laax, Flims og Falera og ligger i den østlige del fa Schweiz kun 1075 kilometer fra den danske grænse. Nærmeste lufthavn er Zürich, der ligger halvanden til to-timers transfer fra Laax.
Laax prydes af i alt 235 kilometers pister (inkl. freeride-pister). Samtlige piste-kilometer er sammenhængende. 70% af de 235 kilometers pister ligger i over 2.000 højdemeter. Med så høje højdemeter er sikkerheden, eller risikon om man vil, for sne høj, og skisæsonen starter allerede i november. Der er i Laax noget for alle aldre og alle skiniveauer. Om du er begynder, børnefamilie, eller øvet ski- eller snowboard-løber, så findes der pister, der passer til dit behov.
Skiområdet
Pisterne findes, som tidligere nævnt, i alle sværhedsgrader. Generelt er det kendetegnende for pisterne i Laax, at de er brede og med rigtige god præparering - hvilket skidestinationer i Schweiz er kendt for. Laax er en cruiserdestination velegnet til moderne carvingsving. Den længste piste i Laax-området er hele 14 kilometer lang, og dermed en af de længste af sin slags i Europa.
Snowparken i Laax er af højeste karat, og er svær at finde magen til i Europa. Topklasse. Destinationen er gennemtænt og parken er gennemført, indeholdende små kickers og brede reail, nem bordercross til de uøvede og småforsigtige samt en kæmpepark med quarter-pipe, dyb halpipe, kæmpe-kickers til de frygtløse og rails og boxe i alle afskygninger i hele park-området.
I området findes hele 19 forskellige bjergrestauranter og 8 forskellige snebarer.
Afterski
Hvis vild afterski og et vildt natteliv er nogen af dine ønsker, er Laax ikke destinationen du skal vælge. Fællessang, støvledans på bordene og lignende findes ikke. Når man kommer hjem fra en lang dag på ski, er afslapning og laid-back-stemning i højsædet i de smagfuldt indrettede barer og restauranter.
|