Geilo er et af Norges mest kendte skiområder, som også i årevis har været besøgt af titusindvis af danskere. Og det forstår man godt. For Geilo byder på så mange ting for både små og store, børn og barnlige sjæle. Ikke mindst 39 alsidige alpinpister...
Skiløbet og –området
For rigtig mange betyder Geilo ferie, action og samvær. Og ikke mindst skiløb, som foregår helt oppe fra næsten 1200 meter o.h.
Med sin placering øverst i Hallingdal er der et stabilt og solrigt klima. Havsdalen er et godt område for børn og begyndere, hvor Fugleleiken er mest for de øvede. Et godt og logisk liftsystem transporterer skiløberne til toppen, hvorfra mange, lange løjper fører ned i dalen. På begge sider af byen ser man skiløbere, som står på pister i alle sværhedsgrader. Og vi må heller ikke glemme de tre terrænparker og Norges mest ujævne superpipe…
De fleste aktiviteter ligger tæt på hinanden, og det betyder at stort sammenhold og gode muligheder for samvær med familie og venner på fjeldet. Det betyder også at Geilo er en rigtig god destination for familier med børn og de små vil have det rigtig hyggeligt i ”Trolklubben”, som ligger afskærmet fra skiområdet og byder på mange spændende oplevelser. .
Området er også en ren perle for langrendsløberne. Der kan vælges og svælges imellem ikke mindre end 220 km løjper, som fører én igennem en natur som var det hele et stort postkort. Ønsker man ikke at suse ned ad nedfarten er der i dalen yderligere 40 km præparerede løjper, der leder en gennem smukke, skovrige områder. På begge sider af byen er der alpinområder, med pister i alle sværhedsgrader.
Byen
Har du lyst til en skifri dag, kan du forkæle dig selv med en gang lækker wellness, tage kæresten i hånden på en spændende safari med snescooter eller køre en tur med hundeslæde. Geilo er også et eldorado for alle, der vil prøve snekiting, hvor kite-forholdene hører til blandt verdens bedste!
Et besøg på en eller flere af byens restauranter, barer eller diskoteker, kan også anbefales.
|