Kommentarer

10. maj  2008   hanseman
'Der er masser af spændende muligheder i GÅLÅ. Det viser artiklen som jeg har læst i berligeren. den siger: Skiskydning på ny stadion, snesko-vandring og isfiskeri er nogle af de andre aktiviteter, der venter i Gålå. Vi har lavet to hold med syv hver og er nogenlunde lige - tror vi. Nu går det derudad efter en afmærket rute. Jeg er nummer 2 i stafetten. Min med/modløber burde være »piece of cake«, men han har glemt at fortælle, at han faktisk er opvokset på Grønland. Så selv om det er »20 år siden, at jeg overhovedet har set et par langrendsski« går det nu strygende og flot afbalanceret for ham, og ned ad bakke overhaler han mig endda. Heldigvis får jeg ham på sejheden, da det går lige ud, og teknikken kommer i højsædet. Derfor når jeg først den lille bakke opad mod skydebanen, hvor der kun er plads til én i brede »sildeben« - og det er mig, hæ... Henne ved skydearealet er det bare at kaste stavene, falde ned på gummimåtterne med ski på og få pulsen hurtigst muligt under kontrol. Det er vanskeligt, og jeg er vældig glad for, at det er liggende skydning. Til skiskydningskonkurrencer foregår det normalt stående - med tunge Anschutz-rifler med kikkertsigte. Det er også dem, vi forsøger os med. 50 meter er der til de fem skiver, hver på størrelse med en frokosttallerken. For mig går det ikke godt - fem nitter! Min konkurrent får en enkelt hjem. Op på benene og af sted med stafetten til næste på holdet. Selv om det bare er for sjov, kommer konkurrenceinstinktet tydeligt op i alle. Jeg har metalsmag i munden efter det hurtige løb og benene ryster. Men stemmen kan godt bruges, og det bliver den: Til at heppe på de nye løbere, som nu aser af sted. Da alle er kommet hjem, viser det sig, at det blev 7-5 til hold 1 i løb og 7-5 til hold 2 i skydning. Så med et flot uafgjort kan vi på ski køre ned til det nærliggende opstillede sametelt. Her luner et bål i midten og på rensdyrskind kan vi nyde vores sandwich, inden nye aktiviteter. Gåtur til fjelds Ud på eftermiddagen trænger vi til at opleve fjeldets stilhed på en anden måde. Vi lejer snesko og går til fjelds. En enkelt har de gammeldags udgaver på - med læderremme - og de falder hele tiden af. Vi andres moderne ultrakorte snowboardagtige »sko« sidder fint fast på fødderne. I begyndelsen kniber det dog med at finde den rigtige gangart med lidt mere afstand mellem fødderne end normalt og huske at løfte dem lidt højere. Men efter lidt tid går det derudaf og opad. Sneen er perfekt puddersne, og solen spiller glitrende i de åbne flader mellem granerne. Her kan vi iagttage forskellige dyrespor: Først sporer vi en hare og kan endda se, hvilken vej dyret har bevæget sig efter dens fodaftryk, hvor bagbenene lander forrest. På disse kanter kan man også møde tjur, rype og ræv foruden elg i de lidt fjernere egne. Vi ser ingen levende dyr. Nyder bare den store stilhed kun en kilometer fra løjper og lifte. Næste morgen er vi tidligt oppe. Trods den overskyede himmel og de mange minusgrader bevæger vi os ned og ud på Gålåvatnet, hvor ørrederne gerne skulle vente på os under isen. Vi er med hjælp fra aktivitetscentret og det ny danske værtspar på Gålå Høyfjellshotel og hytter, danske Henrik og Kitt, velforberedt til et par timer på isen med skindstykker til at sidde på og varm kakao i termokander. Instruktør Jon-Christer viser, hvor vi finder et godt sted, derefter hvordan vi bygger læhegn af sne på søen, hvor vinden hersker. Kroppen får varmen af at håndtere det store manuelle isbor. Nu skal de små maddiker varmes op, så de spræller godt, inden de sættes på blinkets krog og fiskestangen fires ned. Så er det ellers bare at vente.....at vente....og....uden at få bid. Heldigvis smager vi den særlige Gålå-ørred på onsdagens store herlige fiskebuffet på Gålå, hvor både fisk og diverse tilbehør er i A-klasse. Og så på ski Vejret i dag indbyder ikke specielt til langrend - i hvert fald ikke oppe i åbent højfjeldsterræn. Løjpenettet ved Gålå/Wadahl er ellers noget af det bedste, som Norge byder på: Lige udenfor hytter og hoteller og med op til 400 kilometer alt efter, hvordan man regner. Desuden er det vældig smukt med skovløjper og højfjelds-udgaver, hvor der virkelig skal arbejdes op, men også kan suses ned flere kilometer i træk. Det bliver i stedet alpint skiløb. Piste og lifte er velpræpareret og varieret, selv om området ikke er så stort. På Gålå/Wadahl-siden findes store og små trækhejse, mens det går op ad Valsfjeldet overfor i stolelift. Vi passerer hen over den sorte, der endda også har pukler at byde på. Fra toppen og ned vælger vi den længste på 2,8 kilometer. Denne grønne piste er pragtfuld. Boulevardbred sine steder, sjovt »snygt« i smallere skovterræn og med sving og kurver, så man kan tage den op og ud i siderne og ellers bare holde skiene samlet og lege styrtløb. Selv om benene om aftenen egentlig er til afslapning, må jeg dog også lige ud og lufte langrendsskiene - nu, hvor der er så godt og stort et terræn med lysløjper. Min altid medbragte pandelampe får mig op til lysløjpen. De forskellige løjperunder er godt afmærket, og jeg har det hele totalt for mig selv. Det er underligt at løbe her mutters alene: At se ind i træernes mørke, får fantasien til at spille, og tankerne til at løbe ligeså hurtigt som benene. Men det er dejligt at mærke kroppen finde rytmen, nærmest blive ét med naturens store stilhed, som kun brydes af vindens stille hvisken i trætoppene og forenet med mit eget åndedræt. ..Og så ved jeg, at på hotellet venter ren luksus i form af en lun sauna, pool, dejlig mad og pejs samt en garanteret god nats søvn. '

 Side 1 af 1   |  Gå til side      1