Indtast søgning

destinationkort fra Valmorel

 

Valmorel er en herlig og særdeles populær destination i de franske alper. 165 km afvekslende og varieret skiløb i området Grand Domaine kombineret med en by fyldt med charme og atmosfære og med indbyggere, som vil gøre alt for at du skal føle dig godt tilpas.

Skiløbet og –området

Valmorel ligger 1400 meter o.h., og skiløbet strækker sig op til 2.550 meter o.h. Pisterne ligger som en vifte ud af byen og hovedsagligt på nord- og nordvestvendte skråninger. Det betyder for det første, at du altid er i kort afstand til skiløbet og for det andet at du har en ret god snesikkerhed.
I Grand Domaine bydes der på i alt 165 km pister. Området omfatter tillige Doucy Combelouvière og Saint François Longchamp, som du kan nå via det legerandiske bjergpas Col de la Madeleine, som i hvert fald Tour de France elskere kender.
Der bydes overalt på super skiløb og sjove oplevelser til skiløbere på alle niveauer. Terrænet er spændende og varieret og indeholder alt lige fra de stejle, sorte pister og de flade, grønne ”motorveje” – alt det det midt imellem.
Der er rigtig gode muligheder for at planlægge dagsudflugter, hvor alle kan være med. I finder blot jeres fælles mål, så når nogle af jer det via de sorte og røde pister, mens vejen til målet også kan nås via de grønne.
Der er også rigtig spændende muligheder uden for pisterne, hvis du er til det vovede offpisteløb.

Byen
Hvis du tror, at enhver fransk skisportsby består af høje, charmeforladte betonbygninger, så tror du fejl. I Valmorel møder du udelukkende charmerende hyttelignende sten- og træbygninger.
Samlingspunktet i den bilfri by er gågaden, hvor alle forretninger, restauranter, barer og afterskisteder findes..
Valmorel er også perfekt for børnefamilier, da hovedgaden i byen er bilfri, så børnene her kan færdes frit og trygt.

Tilbage til destinationsiden