Med sin beliggende i 2300 meter o.h. er Val Thorens Europas højst beliggende skisportsby. Det betyder høj snesikkerhed i det 600 km store Les Trios Vallées, som er afvekslende og helt suverænt skiområde by med masser af ”gang-i-den” døgnets 24 timer.
Skiløbet og –området
Val Thorens ligger i det legendariske skiområde, De 3 dale, som er et af verdens allerstørste sammenhængende skiområder med ikke mindre end 600 km herligt skiløb, hvoraf de ca. 150 km ligger i selve Val Thorens dalen.
Her bliver brede boulevardpister afløst af de lidt mere barske røde, ganske uforudsigelige og særdeles barske sorte og pukkelpister, så man bliver helt svimmel. Mulighederne er simpelthen uudtømmelige i dette fantastiske område.
Liftsystemet er utrolig effektivt, så man kan sagtens nå at tage på forskellige spændende dagsture – husk dog lige pistekortet.
Området er helt suverænt til snowboarderne og supergodt til off-piste’rne, om end man bør tage en guide med, hvis man skal alt for langt væk fra de mere ”officielle” pister.
Vi kan f.eks. anbefale en tur til det højeste punkt Cimes de Caron 3.195 meter o.h., hvor man kan se Mont Blanc mod nord og italienske bjerge mod syd. Liften, som tager jer derop, har en kapacitet på ikke mindre end 150 personer, og er dermed en af verdens største.
Byen
Val Thorens er afgjort en by med gang i – dag og nat. Mange unge vender tilbage hertil år efter år – også fordi Val Thorens byder på et stort udvalg af andre aktiviteter. F.eks. besøger mange ofte det kæmpestore sportscenter på 9.000 m2, med tennis, squash, swimmingpool, jacuzzi, fitness m.v.
Foruden selve Val Thorens finder man i området også nabobyer som Les Menuires, Mottaret, Meribel, La Tania og Courchevel.
|