Bansko er Bulgariens største og mest moderne skiområde. 65 km pister, nyt liftsystem, samt flere nye hoteller, bl.a. det nye 5 stjernet Kempinski Hotel Grand Arena, samt totalrenoverede hoteller, står til disposition for den kræsende skiløber i Bulgariens mest snesikre område
Skiløbet og -området
Udover at være det mest snesikre område, da alle pisterne ligger på nordsiden af bjerget, er området blevet udstyret med snekanoner. Området har mere end 65 km pister, med ny gongollift og andre nye lifte, så man i dag råder over et helt moderne liftsystem. Der findes blandt andet mere end 40 snekanoner, og 12 pistemaskiner sørger for gode ski forhold. Den længste piste er 16 kilometer lang og går fra toppen af skiområdet til bunden af gondolbanen.
Bansko er en helt normal landsby, hvor man nemt kommer i kontakt med lokalbefolkning. Bansko byder på det hele, og bærer ikke præg af at være en skisportsby. Ikke langt fra Bansko løber Bulgariens 3 største bjerge sammen, og danner den perfekte ramme for byen. Mindst en gang om ugen er der natskiing, på en 7 km lang pist
.
Byen
I Bansko finder man mange hyggelige restauranter hvor man kan få bulgarske specialiteter, og nyde den skønne bulgarske vin. Som sagt er det en landsby hvor det er nemt at komme i kontakt med lokalbefolkningen dette sker også på de små lokale og hyggelige cafeer, barer, natklubber samt diskoteker.
|