Wörgl er en del af Østrigsk største skiområde, hvor de er muligheder for skiløbere på alle niveauer. Wörgl er beliggende kun 12 km fra grænsen til Tyskland. Der er adgang til 250 kilometer pister fordelt på 108 kilometer blå, 120 kilometer røde og 22 kilometer sorte pister. Wörgl har alt - skisport, natur, fritidsaktiviteter og meget mere.
Skiløbet og – området
Wörgl er ikke, hvad man normalt forbinder med et traditionelt skisportssted. Man kan ikke umiddelbart se hverken lifte eller pisteudløb, for de ligger 7 kilometer væk i området Wilder Kaiser, som er Østrigs største sammenhængende skiområde.
Wilder Kaiser tilbyder 250 km sammenhængende pister, fordelt på 108 kilometer blå, 120 kilometer røde og 22 kilometer sorte pister.
Det faktum, at der ikke er direkte adgang til pister og lifte, gør at prisniveauet er rimeligt, og vil man gerne kombinere skiferie med almindelig ferie, så er der også gode muligheder for shopping og restaurantbesøg
Byen
Et af højdepunkterne på skiferien kan for nogle være afterski, men i Wörgl foregår det ofte i et lavere tempo end mange andre steder. Til gengæld tilbyder Wörgl mange andre gode attraktioner. Eksempelvis en tur på skøjter eller hestekane og Tyrolerabend mit Lederhosen. Derudover er shopping- mulighederne i top, og der er et varieret udbud af restauranter. Wörgl har alt fra et moderne forretningsliv til hyggelig tyrolerstemning.
Hvis du trænger til at få dele af skiudstyret fornyet, så kunne Wörgl godt være stedet, for priserne er relativ moderate.
|