Indtast søgning

Fakta om Soelden

Rød piste Blå piste Grøn piste Sort piste Kabine-lift Gondollift Slæbelift Langrend
62 51    27 7 19 8 7
Total piste km:  146 Total lift kapacitet: 68000

Sölden har i mange været et særdeles eftertragtet skiområde. Med sin høje beliggenhed, tæt på grænsen til Italien, er destinationen 100% snesikker. Dette faktum, kombineret med fantastisk gode og afve...
 
 
  Ski-fakta
Længste piste: 13km
Skiløb: 1350 - 3350 M
Fald meter i alt:   
 ja Snekanon  ja Gletcher
 ja Offpiste   Langrend
 ja Aftenskiløb
 
 
 
 
 
 
  Rejsebureauer


 Her finder du en oversigt over de skirejsebureauer, som vi samarbejder med, og udbyder  rejser til Soelden.

Bureau link
 FjällferieLink til rejse
 
 

Giv din vurdering


Skiworld er først og fremmest brugernes skiportal. Derfor er det vigtigt, at vi får rigtig mange kommentarer og karakterer fra brugerne, således at vi kan dele vores erfaringer og holdninger med andre.


Skiløb(1594 stemmer)
Giv 1 stjerner Giv 2 stjerner Giv 3 stjerner Giv 4 stjerner Giv 5 stjerner
Familie(1519 stemmer)
Giv 1 stjerner Giv 2 stjerner Giv 3 stjerner Giv 4 stjerner Giv 5 stjerner
Afterski(1534 stemmer)
Giv 1 stjerner Giv 2 stjerner Giv 3 stjerner Giv 4 stjerner Giv 5 stjerner
Snowboard(1466 stemmer)
Giv 1 stjerner Giv 2 stjerner Giv 3 stjerner Giv 4 stjerner Giv 5 stjerner

Navn*


Kommentar*

   Kode:



   


Kommentarer

13. maj  2008   Kesse slalomloop
'Jeg må indrømme at jeg er ikke mindre end fanastisk med Solden og dog.... For mig er det bare indbegrebet af en perfekt skidestination, og dog!. Og hvorfor så det? Ja det er fordi: Bjergene omkring Sölden er fantastiske, hvis man kan lide sneklædte alpetoppe og udfordrende pister. Selve Sölden er derimod fantastisk frygtelig, hvis man har bare et minimum af æstetisk sans. Det synes undertegnede skifarer i hvert fald. Det var derfor med meget blandede følelser, at jeg opholdte mig i byen, der kan tilbyde rigtig gode skiforhold, men nærmest ingenting, når det drejer sig om hygge og skønhed. For byen er aldeles ucharmerende. Sölden ligner en række minearbejderhuse fra det forrige århundrede, som er klasket sammen på en lang række og peppet op med neonskilte fra det forrige årti. Byen er stort set ikke andet end en hovedgade, der til gengæld er meget lang. Langs den findes der utallige barer, værtshuse, natklubber og diskoteker af mere eller mindre tvivlsom karakter. Næsten alle har det tilfælles, at de er banket op uden sans for tradition og historisk bevidsthed. De er lavet for at tilfredsstille det forlystelsessyge publikum, der hvert år indtager Sölden. Byen er blevet meget berømt for sit natteliv, hvor det kan gå særdeles hårdt til. Det er også meningen, for byen satser bevidst på at markedsføre sig selv som et forlystelsescentrum i alperne. Men hvis de ikke passer på, vil Sølden forlyste sig selv ihjel. Med vandland, forskellige arrangementer i funpark dit og funpark dat er der snart ikke forskel på at tage til Sölden og så bruge et par dage i et sommerland hver sommer. I skidestinationer som St. Anton og Iscghl kan nattelivet også køre på de høje tangenter, men det sker uden, at byen eller menneskene mister charmen, venligheden og skønheden - det bliver snarere forstærket af det. I Sölden er det lige omvendt. Hvis der nogensinde har været charme i byen, er den skyllet ud i den flod, der deler byen i to, og ført med strømmen langt, langt væk. De over 200.000 mennesker, der hvert år besøger byen er hovedsageligt tyskere og hollændere. Sölden bærer heller ikke på nogen måde præg af at være den internationale skimetropol, som den gerne vil være. Mange overnatningssteder (endda billige) i Sölden ligger med direkte udkørsel til pisten. Det er en oplagt mulighed, hvis man har valgt at satse på byen på grund af det formidable skiløb, der kan løbes hele året på grund af gletcheren, som der er direkte adgang til via liften. Liftsystemet og pisterne udbygges og forbedres konstant, så der er fine forhold for skiløberne. Der laves hele tiden nye tiltag, som skal gøre det endnu nemmere og bedre at færdes i bjergene, hvadenten det er på snowboard, ski eller noget helt andet. Det burde man benytte sig af, hvis man kan holde ud ( eller endda vil elske) at bo i en skrækkelig grim by, hvor det hele handler om after skiing og striptease, når mørket er faldet over Alperne. Ro bliver der ikke i Sölden, før det igen bliver lyst. Hvis man derimod mener, at en skiferie skal tilbringes i en hyggelig by, hvor den særlige østrigske atmosfære af bjergbonde og bjældeklang ikke er fordrevet, bør man ikke tage til Sölden. Nå --- det var blot min mening. Og jeg behøver jo ikke nødvendigvis at ha ret... Vi ses på pisterne... Mvh kesse slalomloop '

10. december  2007   Christian Jespersen
'I Sölden sker der noget hver dag. Her er alt hvad hjertet kan begære. Der er eksempelvis 70'er fest hver fredag på Giggijoch. Eller hvad med stort Ski show om onsdagen? - hvor Sölden-Hochsölden skiskole viser hvordan man rigtig står på ski! Besøg også Freizeit Arena, hvis du har lyst til en svømmetur, eller trænger til en tur i sauna... '

 Side 1 af 1   |  Gå til side      1