Schüttdorf blev tidligere betragtet som en forstad til kendte Zell am See. Men er idag sin helt egen, med forretninger, barer og restauranter. Og det hele ligger herligt tæt på Areitbanen, der bringer dig lige op i hjertet af Zell am See´s skiområde.
Skiløbet og -området
Hele 136 km pister er, hvad det lækre skiområde i Schütterdorf og Zell am See har at byde på.
Masser af udfordringer møder dig med pister i alle farver og sværhedsgrader, så du – uanset niveau – altid kan finde noget, der passer dig. Fra lange blå og velpræparerede boulevarder, over masser af røde pister med den 6 km lange Schüttabfart som en af de bedste. Er du rigtig skrap må du ikke snyde dig selv for den 4 km lange Trassabfart, som er en sort piste, der kan give masser af sved på panden og syre i benene.
Zell am See er samtidig en del af Europa Sportregion, der om vinteren også omfatter Kaprun, og det herlige skiområde på Kitzsteinhorn, her er gletcherskiløb op til 3000 meters højde – året rundt. Mange tror fejlagtigt at gletcherskiløb kun er for eksperter, men faktisk er de 41 km pist på Kitzsteinhorn overvejende blå og brede pister, der på grund af højden næsten altid har den fineste pulversne, så her kan alle virkelig være med.
Snyd ikke dig selv for den oplevelse! Liftkort, der gælder for 2 dage eller mere, dækker begge steder.
Byen
Zell am See er vel nok et af de mest kendte skisportssteder I Østrig for danskere. Hyggelig by, herligt skiløb, fornuftige priser, god kvalitet, og en rar stemming er årsagerne. Ikke så underligt at danskere stortrives her.
Zell am See ligger smukt ud til Zeller søen på den ene side, men lidt længere nede langs søen kommer Schüttdorf, hvor du også finde et godt forretningsliv og masser af natteliv på restauranterne, barerne, pubberne og diskotekerne.
|