Obertauern er en højtbeliggende og snesikker destination, som ligger fantastisk smukt i Salzburger Land. Skimæssigt er mulighederne mangfoldige, der bliver nurset om børnene og afterski og natteliv er sublimt. Hvad mere kan man ønske sig?
Skiløbet og –området
Skiområdet ved Obertauern er en ren perle i de østrigske alper. Byen ligger højt 1740 meter over havet, hvorfor området er den mest snesikre skiregion i Salzburger Land.
Lifte udgår fra byens centrum og fordeler hver morgen i tusindvis af glade skiløbere udover de i alt 100 km pister, som ligger smukt ud over bjergsiderne. Når du kommer til toppen, er du mere end 2.500 meter o.h.
Byen ligger nærmest i en gryde, og vender du dig 360 grader rundt, ser du bjerge overalt. Og så har du i Obertauern en enestående mulighed for at løbe hele vejen rundt om byen på ski, idet den såkaldte Tauernrunde kan gennemføres i to retninger. Der er god skiltning undervejs, og du må simpelthen unde dig selv denne oplevelse!
Børn og nybegyndere tilbydes undervisning på ikke mindre end seks ski- og snowboardskoler, som også gerne tager sig af os, som engang imellem har godt af at få vores dårlige skivaner ændret til gode skivaner, så vi kan blive endnu bedre.
For ungerne er et højdepunkt dog uden tvivl „Obertauern Børneland“, som er et sne- og skiparadis med eget børnediskotek for byens yngste gæster, passet og plejet af uddannede pædagoger
Har du små børn over to år, som ikke løber på ski, så tilbyder Obertauern at passe dem i en gæstebørnehave.
Snowboarderne har naturligvis der eget område, med de udfordringer, der hører til i snowparken, og for de, som begejstres med langrendsskiene på, er der 26 km preparede løjper.
Byen
Obertauern en en lille hyggelig skisportsby med god atmosfære og forskellige spændende forretninger, butikker, restauranter og udskænkningssteder. Her dyrkes den legendariske og livlige afterski, som ofte varer til ud på de små timer.
|