Fieberbrunn i Østrig ligger ca. 12 km fra St. Johann in Tirol. Det er en mindre by med 4.200 indbyggere og et mindre skiområde med 38 km alsidige pister. Er det ikke nok, er mulighederne langt flere i den store Schneewinkelregion, som liftkortet også kan dække.
Skiløbet og -området
Skiområdet ved Fieberbrunn er en del af Kitzbühel alperne. Med skiløb i op over 2.000 meter o.h., er det naturligt, at området bl.a. er kendt for sin store snesikkerhed. Men stedet har også mange andre rigtig gode kvaliteter, med sine 38 km pister, hvor de 13 km er blå, de 21 km er røde og de 4 km er sorte. Bl.a. er der rigtig spændende udfordringer i nedkørslerne i dyb, dyb sne, som kan afprøves direkte fra bjergstationen.
Fieberbrunn har velpræparerede pister, og en stor del af området er dækket af snekanoner. Lifterne er af god kvalitet, bl.a. er der for kort tid siden åbnet en helt ny 8 personers kabinelift.
Rigtig gode udfordringer er der også til off-pisteløberne og til snowboarderne.
Skiområdet er en del af sammenslutningen "Schneewinkel", og med et liftkort til dette område er der således adgang til hele 200 km. spændende og udfordrende skiløb i Pillerstal og Skiwelt Wilder Kaiser og Kitzbüheler Alpinskipass)
Byen
Fieberbrunn er et dejligt mål for jeres næste skirejse. Udover et attraktivt skiområde, er selve byen Fieberbrunn en herlig by med et aktivt og stemningsfyldt miljø og med gode muligheder for handel i byens dagligvareforretninger eller i de små specielbutikker eller du kan indtage et dejligt måltid mad i én af byens hyggelige restauranter.
I området forefindes bl.a. kælkebaner, skøjtebaner og to svømmehaller med sauna og et 1.000 m2 stort wellnessanlæg.
|