Skiområdet Dachstein West ligger kun 30 km fra Salzburg og fordeler sig omkring byerne Gosau, Russbach, Annaberg og Lungötz samt St. Martin. De har i alt 140 km piste, der betjenes med i alt 45 lifte med en kapacitet på 35.000 personer i timen.
Skiløbet og - området
Skiregion Dachstein West er et sandt paradis for familier med børn. Området er stort og meget velholdt og om sommeren er der mulighed for at stå på sommer ski oppe på Dachstein gletsjeren.
Området fordeler sig over flere toppe, hvilket også giver mulighed for at tage på dagture gennem området. I Dachstein-West lægges der vægt på hygge og samvær, og i terrænet finder du flere charmerende hytter, hvor du kan nyde lidt at drikke eller en lokal ret på solterrassen.
Skiområdet er et charmerende område for hele familien med overvejende velpræparerede, familievenlige pister, som er i overvægt i hele området.
Ved liften Hornspitz Express i Gosau finder du desuden "Sumsi-Land" - et børneparadis, hvor børnene kan kombinere vintersport med sjov og leg. Desuden er der mulighed for børnepasning, hvis forældrene skal have lidt tid alene på pisterne.
I området findes der flere muligheder for langrend. Især ved Gosau, Lungötz og St. Martin er der gode muligheder, men der er også løjper ved Pass Geschütt og Zwieselalm. Tilsammen er der ialt 60 km langrendsløjper.
Byen
Udover at stå på ski, er der også andre aktiviteter som f.eks. paragliding, curling, kælkning, luftballon, isklatring, vintervandring og slædetur med hest. Desuden er det også værd at besøge nogen af de mange små hyggelige hytter og restauranter, som både findes i byerne og i terrænet - og hvis der er live-musik, når du kigger forbi, så får du dig en ekstra festlig oplevelse.
|