Axamer Lizum ligger tæt på Innsbruck og var i ved OL i 1976 vært for kvindernes alpine konkurrencer. Det er sammen med en forholdsvis høj beliggenhed garanti for godt og varierende skiløb i et familievenligt skiområde og en mindre forstadsby med godt 5.000 faste indbyggere.
Skiløbet og –området
Med skiløb i op til 2340 meter o.h., er skiområdet forholdsvist snesikkert.
Området er ikke voldsomt stort. Men 41 km pister byder sig til med meget godt og varierende alpint skiløb som foregår på 9 km blå, 21 km røde og 11 km sorte pister.
Der er et perfekt liftsystem, hvor 10 lifter binder pisterne fint sammen med en kapacitet på 14.000 alpinister i timen. Pisterne er velpræparerede og området er også ganske velegnet for snowboardere med sin 140 meter lange half-pipe og diverse jumps og forhindringer.
Der er tillige ganske gode muligheder for langrendsløberne og for de, som har lyst til at kælke. Endvidere finder man en attraktiv skøjtebane, hvis man stadig har sagt og kraft tilbage i lårmusklerne. Axamer Lizum byder også på mulighederne for at komme på dejlige kaneture.
Det bør også nævnes at mange skoleklasser vælger Axamer Lizum på grund af skiterrænets overskuelighed.
Byen Axamer Lizum
Den lille forstandsby ligger i godt 1500 meter o.h. Den omkranses smukt af fantastiske tyrolerbjerge, som er taget ud af et postkort. Byen bærer præg af, at den er forstandsby til Innsbruck, men der er svømmehal, fornuftige indkøbsmuligheder og et par stemningsfyldte barer m.v.
|