Alpbachtal er en mindre østrigsk destination med skiløb fra 600-2.100 m.o.h.) Stedet indeholder masser af de elementer, vi søger: herlig stemning, fantastisk natur, børnevenlighed men først og fremmest 46 km herlige og velpreparerede pister. Og så er det én af de første destinationer vi møder, når vi er kørt ind i Østrig, så afstanden fra Danmark er overskuelig.
Skiløbet og -området
På alle skidestinationerne i Østrig er kvaliteten i skiområdet af allerstørste vigtighed. Det gælder også i Alpbach-dalen, hvor de 46 km pister og 20 skilifter konstant bliver plejet, passet, optimeret og udbygget. Pisterne når op i godt 2.100 meters højde, og 37 ud af 46 strækninger kan i dag dækkes af snekanoner.
Det mest af skiterrænnet ligger således over trægrænsen, hvilket giver en god snesikkerhed, men der er også herlige skipister og udfordrende skiløb ned imellem træerne mod Alphach eller mod nabobyen Reith, hvor man så kan ”tage kampen op” mod yderligere 8 km pister.
De meget erfarne skiløbere vil i høj grad kunne værdsætte de to pister, FIS-abfahrt og Buckelpiste.
For børnefamilier er området overskueligt og byder på mange børnevenlige pister og –aktiviteter. Stedet er i det hele taget med børnevenligt.
Vi må heller ikke glemme at omtale de otte kælkebaner, som bare skal prøves. Man sætter sig på kælken og tager sig en aftentur på de oplyste baner. Så kan man vælge at stoppe op ved et lille ”listigt” sted, hvor den står på masser af østrigsk hygge og underholdning.
Alpbachtal har tidligere modtaget ”Den Hvide Oscar" som bedste mindre skiområde. Det er en pris, som hvert år uddeles af det ansete britiske skimagasin "The Good Skiing & Snowboarding Guide".
Dalen har 92,5 km langrendsspor, som fører langrendsløberne gennem idylliske og smukke landskaber.
Byen
Man mærker virkelig en ægte hygge og vilje blandt de fastboende til at gøre skiferien i Alpbachtal til noget specielt. Der findes f.eks. masser af små spisesteder og restauranter, som arrangerer kulinariske oplevelser og levende hyggemusik.
Er du til en lidt større by, så er afstanden til Zell am Ziller blot 20 km. Her er alle muligheder åbne…
|