Indtast søgning

Skinyheder


Skivejr genopstår på dmi.dk

16.11.09 / af dmi / 1 kommentar(er)
Skivejr genopstår på dmi.dk

Så kan du igen se sneforventningerne 48 timer frem

Skivejr genopstår på dmi.dk
Efter et par års fravær og læsernes udelte utilfredshed er Skivejr i vinteren 2009/2010 tilbage på dmi.dk – og denne gang i helt nye klæder.
"Selvom skiføret uden for Danmarks grænser ikke helt er vores kerneområde, så har vi lyttet til de mange klager over det manglende skivejr. Så i år prøver vi noget helt nyt. På kortudsnit fra henholdsvis Alperne, Norge/Sverige, Rumænien/Bulgarien og Polen/Tjekkiet/Slovakiet kan du følge udviklingen i vejret 48 timer frem. Du kan se, om der kommer sne, hvor meget der kommer, og i hvilken højde den bliver liggende," siger DMI's redaktør Bjarne Siewertsen.
Kortudsnittene er animeret efter samme princip som de øvrige animerede vejrkort på dmi.dk. Animationerne viser om nedbøren ventes at falde som regn eller sne og i hvilke mængder. Du kan klikke større byer til og fra, så det er nemmere at orientere dig på kortene.
"Vi ved godt, at ski-entusiasterne gerne vil have information om, hvor meget sne, der ligger i forvejen på skisportsstederne, men den information har vi endnu ikke til rådighed i en kvalitet og med en leveringssikkerhed, som vi kan bruge. I stedet har vi sammen med en af vores mest skiglade meteorologer vredet alle de mest relevante, meteorologiske skiinformationer ud af vores fremmeste vejrmodel," siger Bjarne Siewertsen.
Et af de ønsker, som sikkert hurtigt opstår, er, at Skivejr skal gå længere end 48 timer frem. I den nuværende opsætning er det desværre ikke muligt.
"Denne sæson indsamler vi erfaringer, og så finpudser vi produktet i næste sæson," slutter redaktøren.
Du finder Skivejr her.


Giv 1 stjerner Giv 2 stjerner Giv 3 stjerner Giv 4 stjerner Giv 5 stjerner 2,9 stjerner fra 341 brugere

Læs mere her: www.dmi.dkFlere nyheder fra: dmi



Kommentarer

# 1 >> Sørensen - på ski >> 18.11.09 | Kl. 12:20
Det var også på skitide... men kanon at vi nu igen kan følge skivejret på DMI. Det er vi godt nok også mange der har savnet
Skriv en kommentar


   Kode: