Skinyheder
Masser af oplevelser i Salzburgerland
13.01.10 / af Salzburgerland / 0 kommentar(er)
Der ligger masser af oplevelser forude i Salzburgerland.
Masser af sne og oplevelser i Salzburgerland
Selv om vinteren allerede er over os, er der stadig utallige muligheder for at booke en eventyrlig vinterferie i Salzburgerland i Østrig, som er en af de mest populære ski-regioner i Europa. Fantastisk gæstfrihed kombineret med veldrevne og velorganiserede skiområder gør Salzburgerland til en af danskernes absolut foretrukne skidestinationer.
Et hurtigt overblik over vinterparadiset Salzburgerland
Salzburgerland udmærker sig som et af verdens mest populære skiområder, der hvert år besøges af hundredtusindvis af skientusiaster. Alene fra Danmark rejser ca. 90.000 skiløbere på ferie i Salzburgerland hvert år. En superb infrastruktur, høj snesikkerhed, fantastisk service og gæstfrihed gør Salzburgerland til en fremragende skidestination med populære skiområder som Saalbach, Zell am Zee og Wagrain. Salzburgerland tilbyder mere end 1700 km pister, 2200 km langrendsspor og 570 lifter fordelt på 23 skiområder
Verdens første SkiMovie-bakke i Saalbach Hinterglemm Leogang
I Hinterglemm snow park i Saalbach kan man som noget helt nyt få optaget sig selv på video på SkiMovie-pisten ved Unterschwarzach-liften. Man logger på med sit liftkort-nummer og kan herefter downloade sin egen skivideo, som man fx kan bruge til at analysere sin carvingteknik, eller sende den til venner og familie. www.skiline.cc/news
Løbende arbejde med forbedring og udvidelse af liftsystemer
Der investeres hvert år mange ressourcer i Salzburgerlands liftsystemer for at sikre optimal komfort og sikkerhed i skiområderne. På ca. 75 pct. af pisterne i Salzburgerland findes der udstyr til sneproduktion. Den høje koncentration af snekanoner kombineret med mange højtbeliggende skiområder medfører, at sneforholdene er rigtig gode.
Professionelle ski- og snowboardskoler
2000 veluddannede ski- og snowboardinstruktører fordelt på 110 skiskoler i regionen står klar til at tage godt imod nybegyndere såvel som avancerede skiløbere. En nyhed inden for kurser er “well-skiing”, som er et målrettet program med fokus på wellness, hvor der også undervises i andre vintersportsgrene. Det er også muligt at deltage på særlige kurser som “New School” for de unge, der vil lære hop og tricks, eller “freeride”-kurser, hvor instruktøren tager dig med off piste. www.skischulen-salzburgerland.at
Mere end bare skiløb
Langrendsløb, vandring, snesko-vandring og skiture på randonné-ski – i Salzburgerland er der rige muligheder for det hele. Salzburgerland tilbyder også masser af udfordring til adrenalin-søgende eventyrere. Ud over de traditionelle alpine sportsgrene er det muligt at dyrke snow kiting, air boarding og snow tubing. Selv de mest hardcore alpinister kan få et adrenalinkick af at klatre op ad frosne vandfald eller menneskeskabte istårne. www.nordicsports.salzburgerland.com
Salzburg Super Ski Card – 1 liftkort til 23 skiområder
De 23 skiområder i Salzburgerland har indgået et samarbejde, så det nu er muligt at købe Salzburg Super Ski Card, der giver adgang til ’verdens største skiområde’, idet kortet kan anvendes i alle områderne. Kortet kan købes til mellem 3 og 14 skidage eller som et sæsonkort. Hvis man ønsker at tage flere skiture eller ski-weekender, er det muligt at købe et kort, der er gyldigt til 10 skidage efter eget valg, dvs. man vælger selv tidspunkt. www.salzburgsuperskicard.com
Sammensæt selv din feriepakke – dansksproget hjemmeside
Salzburgerlands officielle hjemmeside findes på 13 forskellige sprog, herunder også dansk. På hjemmesiden kan man læse om de 23 skiområder i Salzburgerland, og det er muligt at sammensætte sin egen pakkerejse med særlige tilbud på hotel/lejlighed, liftkort, skileje mv.
![]()
2,9 stjerner fra 68 brugere
Ingen kommentarer skrevet i øjeblikket
