Til den kommende sæson på Coca-Cola Ski Hotel i Val Thorens har vi brug for en Content Manager, der kan omsætte alle de gode oplevelser på hotellet til engagerende indhold på sociale medier, så livet på hotellet kan mærkes helt hjem til Danmark.
Din arbejdsplads kommer til at være i Val Thorens i Frankrig under skisæsonen, hvor du blandt hotellets gæster - på pisterne, hotellet, restauranten og i baren - skaber gode fortællinger til Coca-Colas ca. 200.000 fans på Facebook. Det indhold du som Content Manager leverer, vil blive en del af Coca-Colas branding på Facebook.
Arbejdsopgaver:
- Planlægge indhold og historier, der skal kommunikeres på Facebook
- Foretage opsøgende arbejde i forhold til at finde de gode og mest relevante historier
- Rapportere og dokumentere livet blandt hotellets gæster
- Løbende monitorere aktiviteten på Facebook og svare på spørgsmål
- Producere tekst, billeder og video
- Levere indhold 2-3 gange om ugen
Kvalifikationer:
- Du er en god kommunikatør, der kan opsnuse vinkler og historier, samt formidle dem i både skrift og tale, bagved og foran et kamera
- Du er initiativrig, en igangsætter og kan organisere dine opgaver selvstændigt
- Du kan håndtere et kamera, lave billedbehandling og filmredigering
- Du er udadvendt, problemløser og trives med at være på og tale med mange forskellige mennesker
- Du er vild med Coca-Cola og Coca-Cola brandet, og elsker at rejse og stå på ski / snowboard
- Du taler flydende engelsk og dansk, og kan måske også begå dig på fransk
- Du er minimum 20 år gammel
Det er lige meget, om du er studerende eller færdiguddannet, så længe du brænder for det, du laver, er passioneret omkring sociale medier og har lyst til at tilbringe ca. 4½ måned i 2300 meters højde i 20 graders frost.
Din arbejdsgiver bliver det danske social media agency, Mindjumpers, hvor du forud for opholdet på Coca-Cola Ski Hotel i Val Thorens deltager i et træningsforløb, hvor du bliver klædt på til opgaven. Derefter bliver du indlogeret i Val Thorens, hvor du kommer til at arbejde de næste 4½ måneder. Træningsforløbet varer fra 7. november – 25. november 2011, og stillingen på Coca-Cola Ski Hotel løber fra 5. december 2011 – 14. april. 2012.
Stillingen er en fuldtidsstilling fordelt på ugens syv dage. Der er tale om en projektansættelse på ca. 5 måneder med tilsvarende lønpakke.
Ansøgning
Er det noget for dig, så send os en motiveret ansøgning med CV og relevante links, som du gerne vil vise. Ansøgningen sendes til coca-cola@mindjumpers.com senest den 27. oktober 2011.
Din ansøgning vil blive vurderet af repræsentanter fra Coca-Cola Danmark, Nortlander og Mindjumpers, og vi afholder samtaler fra den 2.- 4. november 2011.
Tiltrædelse er den 7. november 2011.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Community Manager hos Mindjumpers, Anne Herngaard, på mail anne@mindjumpers.com eller tlf: 33 33 70 91.
https://www.facebook.com/Mindjumpers?sk=app_221112877947755
![]()
Ingen stjerner modtaget
Kategori: Frankrig Action: Kommentarer (0) |
Det sker på bloggen
Blog og vind
Vær aktiv i bloggen og vind kolde kontanter. Vi præmierer både dig, som skriver de fleste blogs og dig, der får de bedste ratings.


Kommentarer (0) 


