Indtast søgning
Ta' med alpetoget på ski  
16.09.07 Kl. 20:32  |  Af hansen  |  2 kommentarer
her er et tip som jeg gerne vil give videre: Ta' toget næste gang du skal på skiferie. Sidste år var jeg med AlpeToget til Østrig, og det blev alletiders tur som virkelig fortjener en gentagelse og som jeg gerne anbefaler videre til skiworlds læsere.

Sidste år tog vi først til Padborg hvor guiderne sørgede for en nem afgang. I år kører AlpeToget fra Fredericia og det gør det jo endnu nemmere for os der bor lidt længere oppe i Danmark. Med Alpetoget kører vi direkte til pisterne i Østrig eller Italien. Det er bare nemt, bekvemt og billigt, som der står på alpetogets hjemmeside. På hjemmesiden står der i øvrigt:

Alpetoget afgår hver fredag i skisæsonen direkte fra Fredericia og ”lander” i Østrig næste morgen og formiddag i Bolzano. Der er returrejse fra Østrig og Italien lørdag, med ankomst i Danmark søndag middag.

Der er tilslutningsmuligheder i hele Danmark - naturligvis mulighed for at komme videre fra togstationerne i Østrig/Italien til udvalgte destinationer.
Der er mange fordele:

- Nemt - enkelt - billigst
- Bar- og diskoteksvogn, restaurantvogn, bagagevogn
- Børnedisco
- Dansk personale ombord
- Komfortable liggevogne
- 6 personers kupe’er
- Morgenmad inkluderet i prisen tur/retur

I år er der 8 forskellige skirejsebureauer der arrangerer skirejser med Alpetoget så der er masser af muligheder.

Man tror måske at man får Klaus når man skal bo 6 personer inde i en kupe (læs sove) men det går faktisk bedre end forventet. Der er nok plads, det er faktisk mere trangt når man sidder i kupeen. Men så er det jo godt at man kan gå ned i bar og/eller restauarantvognen og nyde noget mad eller starte træningen op til afterski.

Der er i øvrigt også tænkt på børnene idet der arrangeres børnedisco om eftermiddagen.

Så ta alpetoget næste gang du skal på skiferie. Det gør jeg!




Giv 1 stjerner Giv 2 stjerner Giv 3 stjerner Giv 4 stjerner Giv 5 stjerner 3.5 stjerner fra 2 brugere

Kategori:  Østrig    Action:    Kommentarer (2)       RSS Feed



Københavneren sagde 08.11.07   |   Kl. 23:01
ps: Alpetoget giver nu også mulighed for at komme til Østrig for at stå på langrend

Skifan sagde 19.09.07   |   Kl. 22:38
Hej
Der er nu også andre muligheder end alpetoget. Hvad med skiløberen. Eller måske bare stå på toget i Hamburg? Er der nogen der har erfaringer med det?

Tilføj kommentar

   Kode:



Blog og vind

Vær aktiv i bloggen og vind kolde kontanter. Vi præmierer både dig, som skriver de fleste blogs og dig, der får de bedste ratings.

Søg på bloggen

Nyeste indlæg

0
11.05.12
0
24.04.12
0
17.12.11
0
27.11.11