Indtast søgning
Skiløbets kvantespring  
09.12.07 Kl. 21:38  |  Af Christensen  |  0 kommentarer
Jeg glemte i mit indlæg at henvise til sitet: www.daimi.au.dk, hvor jeg har tyvstjålet indlægget omkring skislang. Jeg har også taget nedenstående fra sitet - som er et besøg værd!!

Læs denne fede artikel omkring kvantespringet.
En af de fedeste ting ved skiløb er følelsen af at man bliver bedre. I løbet af de fleste skiferier kan man virkelig mærke at "man lige er blevet lidt bedre til hardcore kortsving med bind for øjnene" eller "skiene føles som om de er blevet en naturlig forlængelse af benet". Oplevelserne er sikkert forskellige fra person til person, men jeg vil nu hævde at der er visse kvantespring de fleste skiløbere oplever meget tydeligt.

Første kvantespring - Frygten. Noget af det første man oplever som begynder er frygten for at falde, blive jordet af andre skiløbere, ikke at kunne bremse, at skiene ikke falder af under styrt og at man bliver slået til bananmos hvis man styrter. Man finder dog snart ud af at det altsammen er ubegrundet. Det gør ikke så ondt at styrte, skiene falder af som de skal og de andre skiløbere bevæger sig for det meste i en stor bue udenom en. Kort sagt, der er intet at være bange for. Frygten er desværre kun en del af det "indre skiløb". Den får ofte følge af ens manglende selvtillid, der konstant råber op om at man ser klodset ud og at man er en fare for sine omgivelser. Først når begge er overvundet vil ens skiløb flyde frit, men det er ikke noget man lærer på et par dage. Ængstelsen man får når man står på toppen af en stejl piste vil nok følge en et godt stykke tid, men på et tidspunkt bliver det vanskeligt at finde frygtindgydende steder indenfor de afmærkede pister. Et trick til at aflede ens egen opmærksomhed er at køre med en discman. Musikken overdøver i de fleste tilfælde ens egen indre stemme.

Andet kvantespring - Parallelle ski. Efter et par dage får man som regel lyst til at holde op med at plove hele vejen ned. Gradvist eksperimenterer man med at køre ligeud og dreje med parallelle ski. En dags træning og ploven er noget man gemmer til stejle pister.

Tredje kvantespring - Lydmuren. Nu ved man at det ikke gør så ondt at falde og der er ved at være lidt styr på de to brædder under fusserne, men hvor hurtigt kan sådan et par planker køre? Meget hurtigt! Farten øges og man tænker ikke så meget på hvor kønt det ser ud, men kun på at det går stærkt!

Fjerde kvantespring - Stil. Det er ok at kunne køre stærkt, men det skal jo også helst se ud som om man ved hvad man gør. Det fjerde kvantespring er et langtrukket et, der skal trænes på alle efterfølgende skiferier. Man finder glæden ved at køre langsomt og træne teknik. Målet: "Den dovne hankat - fuldstændig skikontrol". Midlerne: Træning af kørsel med samlede ski, balance, bevidst "angreb" på bakken, m.m.

Femte kvantespring - Uafhængig underkrop. Når man har trænet stil nogle dage finder man lige pludselig ud af at ens underkrop og overkrop er blevet mere eller mindre uafhængige af hinanden. Det betyder at skiene nemt kan pege i stort set alle retning uafhængigt af hvilken vej overkroppen vender. Følelsen indtrådte for mig da jeg var blevet god til kortsving med brystet konstant mod dalen. Sorte pister er ikke længere så frygtindgydende.

Sjette kvantespring - Een ski. Træning af kørsel med samlede ben og kortsving gav mig ret hurtigt følelsen af at kun havde een ski på, da skiene var tæt sammenklistrede og jeg stort set ikke længere koncentrerede mig om at holde dem samlede. Det gik op for mig da jeg begyndte at øve mig på en 360'er, der er det blærerøvstrick, hvor man kører med lav fart, laver et hurtigt "bremseslag" og glider hele vejen rundt om sig selv.

Syvende kvantespring - Selvopmærksomhed. På Uhrskov's Carving Camp 2002 underviste Jonatan Persson blandt andet i selvopmærksomhed, der er utroligt vigtigt hvis man skal blive bedre på ski. Det vigtigste man skal være opmærksom på er ens fodsål og hvor man står på denne i de forskellige dele af et sving. Selvopmærksomhed og selvkritik er det syvende kvatespring fordi det på dette stadie er tvingende nødvendigt for at komme videre. Jonatan's bevisthedsøvelser gjorde det lysende klart hvor der skal sættes ind. Efter et par dage med fodsålsopmærksomhed kunne jeg mærke en klar forskel, hvilket var tydligst når jeg ikke koncenterede mig om mine fusser -> lynhurtigt i for meget bagvægt.

Ottende kvantespring - Rytme. Rytmen i skiløb er også ufattelig vigtig - specielt i kortsving, men også i lidt større skærende sving. En del af rytmen er at beherske op-ned bevægelserne, hvilket er vigtigt når man (med fodsålsbevistheden i mente) skal skifte kant "henover tæerne".

Jeg ved ikke hvad det næste kvantespring er, men jeg glæder mig som et barn op mod juletid!




Giv 1 stjerner Giv 2 stjerner Giv 3 stjerner Giv 4 stjerner Giv 5 stjerner 4.0 stjerner fra 2 brugere

Kategori:  Fri debat    Action:    Kommentarer (0)       RSS Feed



Tilføj kommentar

   Kode:



Blog og vind

Vær aktiv i bloggen og vind kolde kontanter. Vi præmierer både dig, som skriver de fleste blogs og dig, der får de bedste ratings.

Søg på bloggen

Nyeste indlæg

0
11.05.12
0
24.04.12
0
17.12.11
0
27.11.11